Ledige stillinger

Ledige stillinger

Vil du være en del af Work System teamet?

 PASSIONERET SALG OG RÅDGIVNING AF KVALITETSINDRETNING TIL VAREBILER – ER DET DIG?

Kunderne i distriktet Jylland/Fyn mangler DIG! Der er en masse erhvervs- og varebiler derude med brugere, der mangler den rette indretning/det rette udstyr – og det er du den helt rigtige til at rådgive dem omkring.


Bilindretning og udstyr er for mange måske ikke det mest sexede – men tro os, du bliver bidt af det.

Med fokus på kvalitet, god service, sikkerhed, hurtig levering og markedets bedste priser, leverer vi indretning og udstyr til erhvervs- og varebiler. Vi sørger for den bedste rådgivning til vores kunder, så deres hverdag med bilen som arbejdsplads bliver optimal.

Work System har fået en flyvende start i Danmark, og vi fortsætter vores vækst. Vi søger derfor to Bilindretningskonsulenter, der vil med på rejsen. Vil du være én af dem?

Hvad tilbyder vi?

En spændende varieret hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og samtidig har solid opbakning og sparring fra dine kollegaer.
Fra din bopæl kører du ud i dit rullende showroom – som er en gulplade varebil fyldt med lækker Work System indretning, som du kan vise frem til kunder og kundeemner.

Du får en grundig oplæring i vores produkter og IT-programmer.

Opgaverne:

- Opsøgende rådgivning samt salg
- Vedligeholdelse af eksisterende kunder
- Produktrådgivning
- Selvstændig planlægning af kundebesøg
- Opdatering i CRM system
- Deltagelse i arrangementer på fabrik i Sverige

Hvilke ønsker har vi til dig?

- Mindst 2 års erfaring inden for salg BTB
- Engageret og besidder godt drive
- God sans for mennesker og situationer
- Du er kommunikativt stærk og har gode forhandlingsevner
- Du taler dansk på modersmålsniveau
- CRM-kendskab vil være en fordel
- Bosiddende centralt i forhold til salgsdistriktet

Hvad dine kommende arbejdskollegaer sætter pris på hos Work System Danmark:

- Sjov hverdag
- Hjælpsomme og passionerede kollegaer
- Kvalitetsprodukter vi kan stå inde for
- God involvering af medarbejderne
- Intensiv oplæring på vores kontor i Odense
- Spændende sociale arrangementer

Har vi fanget din interesse?

Så se at få sendt ansøgning og CV afsted via dette link:  Søg jobbet her – gerne snart, da vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt, og vi vurderer derfor indkomne ansøgninger løbende.

Hvis du vil vide lidt mere om os, kan du finde mere information om os og vores produkter på www.worksystem.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jack Fakkenor på tlf. 61 37 36 83

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedssikring.

Stillingerne er begge fuldtidsstillinger.



Vores danske hovedkontor ligger i Odense, og det nordiske hovedsæde ligger i Sverige. Vi har et godt samarbejde på tværs af landene – som ansat er du en del af Work System ”familien”.

Work System udvikler og markedsfører svenskfremstillet bilindretning med fokus på kvalitet, funktionalitet og sikkerhed.

Vi tilbyder både standard- og kundetilpassede bilindretningsløsninger samt øvrigt biludstyr, der fuldender vores kunders erhvervs- og varebiler. Med rullende showrooms har vi mulighed for at vise et bredt udvalg af vores sortiment frem uanset, hvor i Danmark vores kunder befinder sig.

Vores hovedsæde samt produktion er beliggende i Sverige, og vi har kontorer fordelt i hele Europa. En yderst velfungerende organisation gør det muligt at levere kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser med kort leveringstid.

loader